HVORNÅR HAR DU SIDST FÅET MALET?

Malerfirmaet Persson’s Pensel er en mindre malervirksomhed, som altid leverer store resultater.
Skal dit hjem have nye rammer, står vi klar med rådgivning og gode ideer med kvalitetsbevidste håndværkere, der giver din bolig et unikt præg.

Hvad enten det er et nyt køkken, et nyt badeværelse eller et hvilket som helst andet rum der enten står overfor en renovering, eller blot trænger til at blive repareret eller vedligeholdt, så er vi parat til at påtage os opgaven og løse den efter alle fagkundskabens regler.

Vi sætter den faglige stolthed og høj kvalitet i højsædet i alt vores arbejde. Det betyder, at du altid får flotte og holdbare resultater, når du benytter Persson’s Pensel.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller for at få flere informationer om, hvilke opgaver vi løser.

VORES KUNDER SIGER

Vi har nu to gange haft Christopher/Perssons Pensel til at lave større maleropgaver, ind- og udvendigt på vores hus, og vi har begge gange været super tilfredse. Det er flot professionelt arbejde, og servicen er helt i top. Vi kan varmt anbefale Christopher/Perssons Pensel.
Bodil & Jørgen, Søborg
Helt perfekt service og virkelig smukt arbejde!!! Aldrig har min entre været flottere!
Anna Marcelino, Nørrebro
Vi ligger vægt på:
At en aftale er en aftale
At man kan se på resultatet, at vi har brugt penge på en professionel håndværker.
At få faglig vejledning, der gør vores egne ideer bedre.
Dette er fuldt ud blevet indfriet hos Perssons pensel/Christopher flere gange, og derfor har vi endnu en gang valgt at bruge ham til at gøre i stand i vores køkken og stue.
T og J Hansen, Vanløse

MALERMESTER PERSSON

BAGGRUND

Mit navn er Christopher Persson og jeg er 30 år.

Jeg har været i malerfaget siden 2004 hvor jeg først startede som arbejdsmand og siden gik i lære som voksenlærling og blev udlært i 2013 på teknisk skole i Gladsaxe, kort tid efter startede jeg virksomheden da det altid har været min drøm. Tiden som lærling og arbejdsmand bragte mig rundt i forskellige firmaer der hver især havde deres måder de ville have lavet de forskellige arbejdsopgaver på. På denne måde har jeg igennem årene udviklet min egen tilgang til opgaverne, hvor jeg har taget de bedste ting med mig og efterladt de mindre gode. Jeg bestræber mig altid på at overholde aftaler og deadlines/tidsplaner med kunder såvel som med andre håndværkere hvis min virksomhed er en del af et større team på en stor opgave. Jeg prøver altid at sætte mig i kundens sted, kommer gerne med gode råd til f.eks valg af farver eller lign og gør altid mit bedste for at efterlade kunden 100% tilfreds når arbejdet er ved vejs ende.

VI UDFØRER BL.A. FØLGENDE MALERARBEJDE

En tarvelig forfalden krakeleret facade viser absolut ikke bygninger fra deres bedste side, men det gør derimod en flot nymalet facade. Den rigtige farve kan fremhæve bygningens særlige stil og karakter, desuden beskytter den rigtige maling facaden imod regn, og gør den mere modstandsdygtig overfor vind og vejr samt fugt. Som altid kommer vi gerne ud og giver et tilbud på opgaven og et godt råd til valget af den rigtige type maling til underlaget, så den ikke ender som på ”før billedet” herunder.

Mange venter desværre for længe med at få malet deres døre og vinduer og det kan i værste tilfælde ende med at de skal skiftes. Dette kan være en dyr omgang, så hvorfor ikke male dem og forlænge deres levetid? Med den rigtige maling får vinduerne både nyt liv og meget længere levetid. Malingen virker både efffektivt imod fugt og beskyttende imod vandindtrængning i træet.

Glasvæv og især filt kræver et 100% fejlfrit bundarbejde for at blive tilfredsstillende. Dvs. rester af gammel vægbeklædning skal skrabes af og så skal der fuldspartles. Hos Persson’s Pensel fuldspartler vi hellere end gerne 2 gange så bunden er perfekt. Fejl i bundarbejdet ses med det samme især ved opsætning af filt, og det er her mange springer feks. En ekstra fuldspartling eller evt. pletspartling over. Vi går meget højt op i fejlfri vægge og lofter så du som kunde bliver 100% tilfreds.

I løbet af de seneste par år er det blevet mere og mere moderne enten at få sat sit eget designede fototapet op på væggen, eller måske et stort verdenskort eller et vandfald? Mulighederne er uendelige og alle har hver især deres eget ønske og deres egen stil. Hos Persson’s Pensel har vi naturligvis fulgt udviklingen og er altid parate til at komme ud gøre netop din væg eller måske et værelse helt unikt.

Har du fået vand i kælderen efter skybrud, eller været så uheldig at der har været brand i huset? Så rykker vi hurtigt ud og får sat styr på arbejdsgangen. En vandskade eller brandskade kræver typisk at det gamle lag af maling og vægbeklædning skal skiftes helt ud så man kan komme ned til en ren og tør bæredygtig bund. Denne opgave kan virke meget uoverskuelig når man samtidig skal have styr på forsikringen og andre sager efter sådanne skader, så hvorfor ikke lade Persson’s Pensel stå for malerarbejdet?

Maling af lejligheder kræver naturligvis en hurtig og effektiv indsats af malerfirmaet.

Maling af en leje bolig man enten skal fraflytte eller flytte ind i kan virke som en stor opgave at give sig i kast med, når man samtidig står overfor en del andre opgaver såsom at skulle flytte alle sine ting f.eks. Har den tidligere beboer måske ikke fået malet ved fraflytning, eller malet væggene røde eller blå i stuen du gerne så malet hvide eller en helt tredje farve så undgå besværet og giv os et ring, så kommer vi ud og kigger og giver et fair tilbud på opgaven.

De fleste undervurderer besværet og tidsforbruget ved at male selv – til gengæld overvurderer de prisen for at sætte en professionel maler til at løse opgaven.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller for at få flere informationer om, hvilke opgaver vi løser.

Dit navn (required)

Din email (required)

Emne

Beskriv din opgave herunder